Fagplaner

Lærerpanelet fagplaner
Formandskabet i ekspertgruppen for fagplaner mødtes for to uger siden for første gang med et panel af otte lærere, som løbende skal give input til, hvordan de nye fagplaner kan blive nyttige for lærerne.

Sådan giver otte lærere hverdagsinput til nye læreplaner

Både eksperter og lærere er begejstrede for at være med til at skære ned for målene i skolen og få mere fokus på kernen i fagene.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Hvad kan de nye fagplaner løse for dig?”.

Det spørgsmål stillede Folkeskolens chefredaktør Andreas Marckmann i sin leder i sidste nummer af Folkeskolen. Baggrunden var, at flere har kritiseret, at der ikke er aktive folkeskolelærere (præciseret 22/5 - 2024 kl. 20.16) i den gruppe af eksperter, som regeringen har nedsat for at nå i mål med at sløjfe ni ud af ti af de nuværende mål for folkeskolens fag og erstatte dem af få præcise mål. Fagplanerne skal som noget nyt udpege fagenes kernestof – altså hvad der er vigtigst at præsentere eleverne for i deres skoletid.

Men nu har eksperterne inddraget hverdagseksperterne, nemlig otte lærere i et  lærerpanel, som ekspertgruppen løbende vil inddrage i arbejdet.

Rektor for UC Syd Alexander von Oettingen står sammen med områdechef for grundskole i Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff Nielsen i spidsen for ekspertgruppen. Gruppen har foreløbigt mødt lærerpanelet en gang, og eksperterne sætter stor pris på for lærernes input.

”Lærerpanelet er en kritisk ven. Vi bruger dem som videnspersoner, som har erfaringer med at arbejde i folkeskolen. Vi får dækket en meget bred faglighed, for lærerne repræsenterer mange fag”, siger Alexander von Oettingen.

Han fornemmer, at der er en stor opbakning til arbejdet med fagplaner. 

”Jeg været i branchen i mange år. Jeg har aldrig mødt så mange positive input og så meget tænken med. Der er virkelig god energi og en stor forståelse for opgaven. Det er nøglen til, at vi kan lande noget, som vi kan stolte af, fordi vi har skabt det sammen”, siger han.

Fakta: Det skal ekspertgruppen

· Inden årets udgang skal ekspertgruppen aflevere sine anbefalinger til en skabelon til kommende fagplaner. Herefter vil det være op til faggrupper at udvælge indhold og skrive fagplanerne. De nye fagplaner skal tages i brug fra skoleåret 2026/2027. Der er på forhånd bestemt nogle elementer, som ekspertgruppen er forpligtet til at tage konkret stilling til:

· De nye fagplaner skal indeholde få, præcise mål, som skal sikre progression.

· Der skal peges på, i hvilke fag og på hvilke klassetrin teknologi­forståelse skal integreres.

· Der skal igangsættes et såkaldt udviklingsprogram, hvor skoler får mulighed for at byde ind med input til de kommende faggruppers arbejde med at udarbejde de endelige fagplaner.

· Der skal udarbejdes anbefalinger til at skabe sammenhæng mellem fagplanerne og læremidler og til at opnå bedre balance mellem analoge og digitale læremidler.

· Gruppen skal vurdere, om de obligatoriske emner færdselslære og sundheds- og seksualundervisning fortsat skal indgå i fagplanerne og i givet fald hvordan. Det samme gælder de tværgående temaer it og medier, sproglig udvikling samt innovation og entreprenørskab. Det er allerede meldt ud, at det obligatoriske emne uddannelse og job fremover skal integreres i dansk. Det er ikke utænkeligt, at gruppen peger på nye mulige tværgående temaer. Her er nævnt ligestilling, bæredygtighed, demokrati og trivsel som mulige bud på nye temaer.

· En ekstra og endnu ikke nedsat ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til afgangsprøverne. Gruppen skal undersøge, hvordan prøverne virker i dag, og komme med anbefalinger til prøvernes rammer, indhold og udformning.

Lærer: Formålet skal fylde mere

Det er Danmarks Lærerforening, der har foreslået en stribe lærere, der kunne være med i lærerpanelet, og Børne- og Undervisningsministeriet, der har udpeget de otte lærere. En af dem er Anne Hammer, som er lærer på Sejs Skole i Silkeborg Kommune. Hun er dansklærer og repræsenterer faget dansk i gruppen, men hun underviser også i håndværk og design, så her kommer hun også med input.

Hun føler, der bliver lyttet til lærerne i arbejdet. Hendes budskab i til ekspertgruppen er:

”Vi skal vi hen i en retning, hvor mål fylder mindre, og formål fylder mere. Det skal være mere meningsfuldt. Vi skal have mindre målen, vejen og test og mere meningsfuldhed”, siger Anne Hammer, som håber at ende med at have fagplaner, der skaber refleksion hos lærerne.

 ”Det skal Ikke være fagplaner, der bliver til bokse, der skal krydses af. Det skal være fagplaner, hvor man reflekterer over, 'hvad er det, jeg vil med mit fag'. Der skal være plads til mere fordybelse og flere oplevelser”, siger hun.

 Hun er meget begejstret for at kunne bidrage med arbejdet.

”Det er så godt, at de har tænkt, at det giver mening at få input fra lærere, der står i klasselokalet hver dag. Det tror jeg er meget vigtigt”.

Lærer: Frihed til at være kreativ om faget

Rikke Rask er også med i lærerpanelet. Hun er lærer på Lindevangskolen på Frederiksberg og  med i lærerpanelet, fordi hun underviser i biologi. Men hun er også engelsklærer, dansklærer klasselærer, udskolingskoordinator og naturfagsvejleder og har været med i faglige foreninger og sidder i fagudvalget for biologi i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).

Hun er ikke i tvivl om, at der er brug for nye fagplaner.

”Jeg har været igennem en reform. Været igennem forskellige bølger og trends indenfor lærerfaget. Når jeg kigger tilbage på, hvad der er sket gennem de sidste 15-20 år, så er der blevet mindre plads til noget af det som elever og mange af os lærere synes giver mening. Nemlig frihed til at være kreative om faget”, siger Rikke Rask. ”Jeg synes, det er spændende, at man vil kigge mere på, hvordan man kan lave en skole, hvor der er plads til det, det handler om. Jeg elsker at tale om, at biologi er et kreativt fag og et vigtigt fag i den tid vi lever i”.

Hun blev smittet af eksperternes begejstring, da hun mødte dem.

”Det var en stor fornøjelse at være med til det første møde. Der er så mange dygtige kolleger, der vil noget godt for skolen og eleverne. Det var dejligt at mødes og snakke med ekspertpanelet. De lytter meget og handler hurtigt”, siger hun. 

Lærer: Tilpas fagplaner til lærernes hverdag

Nicklas Bach er lærer på Herstedøster Skole i Albertslund. Han er primært i gruppen, fordi han er musiklærer, men han underviser også i idræt og dansk. 

”Jeg håber at få et faghæfte, som kan bruges i højere grad i praksis. Det er læsbarheden og det visuelle format, som jeg tror først og fremmest kan betyde noget. Vi sidder jo i lærerpanelet for at rådgive om, hvordan man kan anvende det og få det i spil”, siger han.

Han er meget opmærksom på, at fagplanerne skal være tilpasset lærernes hverdag, hvor der nogle gange er tid til fordybelse og andre gange ikke.

”Man skal have et sprog og et udtryk, som gør det nemt og intuitivt at gå til. Jeg håber lidt, at der kommer flere udgaver, så man både hurtig indføring og så en mere detaljeret version”.

Han oplever, at ekspertgruppen er lydhør og i kontakt med flere grupper omkring skolen.

”De understregede flere gange, at det var vigtigt for dem at høre mange forskellige grupper. Jeg har en oplevelse af, at de kommer bredt rundt, og jeg føler, at vores input bliver taget seriøst, og der bliver spurgt ind til vores oplevelser”.

Han synes, det er spændende, at han ved at være en del af lærerpanelet, får en eller anden form for indflydelse på fagplanerne.

”Nogle gange, så går udviklingen så stærkt, så det er godt at bruge tid på det. De forenklede mål har været udskældt, men der er også ting, der fungerer. Man kan godt komme til at fjerne noget, der fungerede for nogle. Det føles godt at være med til at sikre at det bliver brugbart for lærerne og ikke bare teoretisk flot”, siger han.